Information
Boligorganisationen Løgumkloster Andelsboligforening er en lokal boligforening i Løgumkloster og omegn. Foreningen er stiftet i 1943 og har til formål at opføre og udleje almene boliger.
Foreningen har i øjeblikket et varieret udbud af lejligheder, idet vi råder over såvel 2, 3, 4 og 5 rums boliger, samt ældreboliger. I alt 347 lejligheder.
Boligerne er fortrinsvis opført som tæt lav bebyggelse med en lille have til. Derudover har vi enkelte lejligheder, som rækkehusbebyggelse og etagebyggeri.
Foreningen har egne administrationslokaler og faciliteter for ejendomsfunktionærerne.
Samtlige lejligheder er vedligholdte og har en standard, der opfylder kravene til en god lejebolig i dag.
Beboerdemokratiet er veletableret i foreningen. Øverste myndighed er generalforsamlingen. På denne vælges en bestyrelse på 5 personer, der alle skal være bolighavende medlemmer. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for foreningen.
De enkelte afdelinger vælger en bestyrelse på 3 - 5 personer, der har ansvaret for driften i afdelingen.